Team Building

SPICE IT UP!

Gastronomisk teambuilding

Ønsker I at styrke det interne samarbejde, skabe en hyggelig fællesoplevelse for kollegerne eller at komme tættere på virksomhedens kunder?
Så er gastronomisk teambuilding sagen. At frembringe et vidunderligt måltid i samarbejde med andre er en stor oplevelse. Samarbejde, samvær, smil og vidunderlig mad går op i en højere enhed. Fornøjelsen med derefter at nyde måltidet sammen er prikken over i’et - en oplevelse, der knytter bånd og skaber relationer. Nyd nogle timer i det eksotiske køkken I Dragør hos Michael og Tin. I skal sammen lave maden fra namnams menukort og lidt fra bagkataloget; nonya-klassikerne og udvalgte retter fra Singapores vibrerende gadekøkkener.

I sætter tempoet…
Ambitionsniveauet, tempoet og tidsforbruget er op til jer: Vi kan starte måltidet fra bunden, så I er med gennem hele forløbet eller vi kan snyde lidt, så vi har lavet det hårde arbejde, og I skal lave alt det sjove. Eller midt imellem. Kort sagt: Vi skræddersyr oplevelsen ud fra jeres ønsker. Kontakt os endelig…

Hvis vejret er med os…
Så kan jeres teambuilding-oplevelse udbygges så den omfatter endnu flere aktiviteter. Vi tager jer ud i vores hyggelige gårdhave i det gamle Dragør, hvor der er højt til loftet og ekstra plads til begejstring. Vi kan f.eks. hygge os på verandaen eller på stranden med kølige, eksotiske drinks, bage friske brød i den store tandoor ovn over åben ild, hangroaste frilandsgris fra den træfyrede kinesiske sputnik ovn eller invadere Dragør Fort!

LÆS MEGET MERE OM MULIGHEDER OG PRISER PÅ MEYERSMADHUS.DK ELLER RING OG FORTÆL OS OM JERES ØNSKER PÅ 41919898